Nyheder på mail
Sotea kunde?

5 tips til at komme godt tilbage fra sommerferie

Feriestemningen begynder at vende til almindelig men sommerlig hverdagsstemning. I hvert fald for mange af os. Derfor har vi samlet et par huskeregler til at hjælpe dig, når du kommer retur fra sommerferie.
  1. Slå autosvar fra
    Hvis du ikke allerede har sat dit autosvar op til automatisk at slå fra, så bør det være din første opgave, når du lander ved skrivebordet efter sommerferien.

    Ved at slå autosvar fra sender du et klart signal til kollegaer og kunder om, at du er tilbage. Samtidig undgår du at skabe en usikkerhed, der kan udnyttes af IT-kriminelle.

 

  1. Tjek for opdateringer
    Efter et par uger væk fra skærmen kan der ligge opdateringer, som kræver, at du genstarter computeren. Få det gjort med det samme, inden du går i gang med arbejdet.

    Det kan både have indflydelse på sikkerhed og effektivitet, hvis arbejdsprocesser eller værktøjer er blevet opdateret. Det vil du ikke gå glip af.

 

  1. Vær kritisk over for e-mails
    Når du går i krig med den fyldte indbakke, skal du stadig være kritisk over for de e-mails, der er landet eller lander i den kommende tid.

    Phishing og de mange falske e-mails er desværre stadig en ting – selv efter tre ugers sommerferie. Så spørg dig selv om følgende:

    Er afsenders mailadresse valid?
    Er budskab, sprog og stavning troværdig?
    Er der links eller vedhæftede filer, du opfordres til at klikke på?
    Er mailsignaturen oprigtig?


    Vil du være klædt rigtig godt på til at spotte phishing?

    Så finder du vores guide lige her

 

  1. Gennemgå indbakken fra top til bund
    Et andet tip til indbakken handler om rækkefølgen: Start i toppen og arbejd dig ned igennem i stedet for omvendt.

    Det kan virke logisk og fair at svare på de ældste henvendelser først – men det er også rigtig træls at bruge tid og ressourcer på at svare på noget, der kommer en ny beskrivelse af højere oppe i stakken – især hvis der venter yderligere 127 ulæste e-mails.

 

  1. Få en update
    Der kan være sket meget i løbet af tre ugers ferie. Er du i tvivl, så få en update fra kollegaerne omkring. Det kan være nye værktøjer, sikkerhedsbrud – eller hvor man stadig kan nå at få de bedste is ude i sommerlandet.

    Du er også altid velkommen til at ringe til vores Service Desk for at blive opdateret omkring IT-hændelser i din ferie.

 

Del listen med dine kollegaer


Se og download vores 5 tips til at komme godt tilbage

 

Vi håber, at du har haft en rigtig god sommerferie – Velkommen tilbage!