Nyheder på mail
Sotea kunde?

Stor stigning i hackerangreb

Der er stor stigning i hackerangreb. Det slår en ny analyse fra SMVdanmark fast. Få det vigtigste fra analysen lige her.

Fra 2019 til 2021 er hackernes forsøg på at snyde de små virksomheder steget med hele 156 %. Blandt de små virksomheder med mellem 10-49 ansatte har næsten hver fjerde oplevet forsøg på hackerangreb eller andre brud på IT-sikkerheden. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark.

Der er fortsat sammenhæng mellem antal virksomheder, der oplever sikkerhedsbrud, og virksomhedsstørrelse. Over halvdelen af de store virksomheder med over 250 ansatte har oplevet brud på IT-sikkerheden i 2021. Men udviklingen i hackernes interesse for de små virksomheder – og ikke mindst succesraten er bekymrende:

- Mange mindre virksomheder har den opfattelse, at et hackerangreb ikke sker for dem, for hvorfor skulle det dog være interessant at hacke sig ind i deres virksomhed, tænker de. Her er det vigtigt, at man husker på, at hvis noget har værdi for virksomheden, har det også værdi for en hacker. Alle brancher kan blive ramt af et hackerangreb. Det er lige præcis dét, de nye tal i analysen vidner om, siger Lasse Lundqvist, konsulent og cyberekspert i SMVdanmark.

Læs hele analysen

 

Phishing er starten på næsten alle hackerangreb

Ifølge Rådet for Digital Sikkerhed starter hele 90 % af alle gennemførte hackerangreb med phishing. Phishing kan eksempelvis være en e-mail fra en afsender, der udgiver sig for at være en anden. Det kan være en falsk e-mail fra chefen, banken eller Skat.

I forbindelse med førstnævnte analyse udtaler Lasse Lundqvist, der er konsulent cyberekspert i SMVdanmark:

- Vi bliver som samfund nødt til at forbedre medarbejdernes digitale adfærd på arbejdspladsen. IT-sikkerhed kan virke som en jungle at finde rundt i. Men, hvis du ved, hvad du skal være opmærksom på, kan risikoen for et hackerangreb reduceres betydeligt.

Vil du gerne vide mere om, hvordan du kan forbedre medarbejdernes digitale adfærd? Så se mere om vores awareness-træning.

Se mere om MIT Awareness-træning

Download vores phishing håndbog

Få hjælp til at prioritere din digitale sikkerhed med SMV:Digital

Lige nu kan du få hjælp til at prioritere din digitale sikkerhed. SMV:Digital åbner op for en tilskudspulje til rådgivning om digital sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Puljen åbner d. 13. september 2022.

Du kan søge om 50.000 kr. og herved få hjælp til analyser eller initiativer, der kortlægger eller fremmer din virksomheds sikkerhed. Mentor IT er godkendt rådgiver i SMV:Digitals Rådgiverdatabase – og hjælper naturligvis med råd og vejledning, hvis du har brug for det.


Du finder mere viden her:

Læs om SMV:Digital hos Mentor IT

Læs om ny tilskudspulje hos SMV:Digital

 

 

Vil du gerne vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil vide mere om, hvilke fordele du får ved at outsource din IT til os.