Nyheder på mail
Sotea kunde?

Full service IT-outsourcing

Global handelsvirksomhed
For globale handelsvirksomheder er et stærkt IT-setup helt essentielt for at få hverdagen til at køre. Med kontorer, sælgere og indkøbere på tværs af landegrænser skal forbindelsen være i top og hjælpen lige ved hånden.

I denne case leverede Mentor IT en række IT-services til en global handelsvirksomhed med kontorer og kollegaer i både Tyskland, Frankrig, England, Indien, Asien og Danmark. Virksomheden beskæftiger 45 mennesker fordelt globalt, som skal kunne holde kontakten og samarbejde.

Med full service IT-outsouring fik virksomhedens ledelse og medarbejdere mulighed for at koncentrere sig om drift og vækst af forretningen. Aftalen indebærer servicedrift, IT-håndtering, klienthåndtering, netværksdrift, IT-overvågning og naturligvis brugersupport:

Vi kører på samme fælles servere og systemer, så vi deler data, ERP-system og andre platforme. Det er vigtigt for os at have i samme regi, så alle kan få adgang til det samme, udtaler en virksomhedens CFO og uddyber behovet for fælles platforme:

Vores indkøbere kan være i skoven i en uge eller en hel dag og nemt synkronisere op, når de kommer på hotellet eller hjem. Meget af arbejdet foregår remote.

Brug Mentor IT som IT-afdeling

For denne ledelse var det altafgørende med en stærk samarbejdspartner til IT-opgaverne. De har to vigtige parametre, når det kommer til at vurdere en IT-samarbejdspartner:

Først er der hurtighed. Hvis vi har et kontor, der er offline, skal det fikses hurtigt. Vi gør så meget som muligt digitalt i dag, og derfor må det ikke være nede ret længe, lyder det i udtalelsen fra virksomhedens CFO, der fortsættes:

Derudover er det full service. Vi er for små til selv at have de nødvendige IT-eksperter, derfor er Mentor IT vores IT-afdeling. Det kræver, at vi har en partner, der kan det hele: drift, support, brugeradministration og klargøring af udstyr til nye medarbejdere. En one-stop-shop. Det handler om at få hverdagen til at glide.

 

Anbefales for stærk relation

I anbefalingen af Mentor IT til andre virksomheder lægger ledelsen i denne case især vægt på relationen og partnerskabet:

Jeg kunne sagtens finde på at anbefale Mentor IT til andre virksomheder på vores størrelse. Det fungerer rigtig godt. Det er tydeligt, at de kender os godt, og det er de samme personer, vi støder på igen og igen, lyder anbefalingen, som samtidig understreger:

- Fordelen ved, at vi kun har én IT-partner, er, at der ingen tvivl er om, hvem man skal tage fat i. Alle dele af vores IT-setup er så integrerede med hinanden, at det hurtigt kunne skabe brudflader med uklar ansvarsfordeling mellem forskellige partnere.