Nyheder på mail
Sotea kunde?

Trusler i julen: 3 ting, du skal være opmærksom på

Phishing, CEO Fraud og falske mails er blevet hverdagskost, men ferieperioder er stadig forbundet med øget risiko. Se her, hvilke trusler du bør være opmærksomme på i julen.

Med højtider kommer både ferie, fravær og sæsonprægede tendenser. Midlertidige procedurer, fordi vagtplanen skal gå op, flere private mails i indbakken osv. Hackerne ved det, og de udnytter det gerne.

Vi har samlet 3 ting, du skal være opmærksom på, og som du med fordel kan dele i din organisation.

  1.  Flaske mails
    “Din pakke er på vej” (julegaverne, som du har valgt at få leveret på arbejdspladsen). ”Husk at forny dit abonnement inden årsskiftet.” Eksemplerne er mange, og det er vigtigt at være opmærksom på, hvad man klikker på, for ikke alt er så uskyldigt, som det ser ud.

    Sørg som virksomhed for, at dine kollegaer er opmærksomme på flaske mails og ved, hvad jeres holdning til private mails i firmaindbakken er.

    Ting, du kan se efter:
  • Er afsenders mailadresse valid?
  • Synes budskab, sprog og stavning troværdig?
  • Er mailsignaturen oprigtig?
  • Forventede jeg at få denne mail – eller virker den malplaceret?

    Brug for en guide?
    Hvis du vil have yderlig inspiration, har vi lavet en guide, som kan hjælpe dig og dine kollegaer med at undgå de IT-kriminelles fiskenet. Læs den gerne både før og efter ferien – og del den med dine kollegaer.

 

  1. CEO Fraud

    Selv i juletid kan der opstå forglemmelser og krav til hurtige overførsler, som ikke kan vente til det nye år. Det er forståeligt. Måske sidder chefen på Tenerife og havde glemt at lave en overførsel, inden han tog afsted, hvorfor han behøver bogholderens hjælp. 

    MEN det kan også være et forsøg på CEO Fraud, og det er derfor vigtigt, at du ALTID dobbelttjekker validiteten af en e-mail fra en kollega, som er på ferie. Måske er det slet ikke vedkommende selv, der skriver.

    Du kan tjekke validiteten af en mail ved at ringe og bede vedkommende bekræfte mailen, så du er sikker, før du gør yderligere.

    CEO Fraud behøver heller ikke kun omhandle pengeoverførsler, det kan også være forsøg på at få adgang til admin systemer eller lignende.

    ”Hej John – vil du ikke give vores kommende CTO adgang til admin drevet. Hans mail er X.”

    Igen er det oplagt at få bekræftet validiteten med et opkald.

 

  1. Feriehjerne

    Det er så nemt, at slå feriehjernen til i god tid eller glemme at deaktivere den, selvom ferien er forbi. Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på et par initiativer, der sikrer, at feriehjernen ikke begår fejl.
     
  • Luk ordentlig ned, inden du går på ferie.
    • Sørg for, at dit fysiske skrivebord er opryddet, og der ikke ligger fortrolig information tilgængelig.
    • Sørg for at de procedurer, der er væsentlige i dit fravær, er kendt af de kollegaer, der ikke holder ferie, så misforståelser undgås.  
    • Sæt autosvar til, så kollegaer ved, at du holder ferie og skal være opmærksomme, hvis der kommer noget usædvanligt fra dig.
    • Log ordentlig af dine systemer, så adgang ikke let kan opnås af andre. 
    • Opbevar din laptop sikkert.
       
  • Start ordentlig op efter ferien.
    • Bliv opdateret af kollegaerne. Er der værktøjer, driftsudfordringer, trusler eller andet, der er væsentligt at være opmærksom på?
    • Tjek systemopdateringer. Er der nogle ting, der skal opdateres, inden du kan gå i gang?
    • Vær vågen, når du begynder at pløje indbakken igennem. Der kan gemme sig både opgaver, spam og trusler.
       
  • Brug din sunde fornuft. Det virker altid exceptionelt præventivt.

 

Har du yderligere spørgsmål til den kommende ferietid, er du velkommen til at række ud til os – vi kan kontaktes på 70 122 123