Nyheder på mail
Sotea kunde?

« Tilbage til oversigt af artikler

Orientering om COVID-19

Kære kunder

COVID-19 har bragt os alle i en særlig situation. Hos Mentor IT står vi til jeres rådighed og er klar til at supportere jeres brugere. Vi følger de retningslinjer og anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen og Statsministeriet har udstedt, men til mindst mulig gene for jeres forretning.  

Onsite Support
Vi har af hensyn til smitte valgt at reducere antallet af kørsler og onsite opgaver. Vi løser dermed fortsat de opgaver, I har, men reducerer antallet af kørsler i videst omfang. Er der ikke behov for fysisk tilstedeværelse, løses opgaverne via fjernsupport og når vi er på besøg, handler vi efter de forholdsregler, som sundhedsstyrelsen har udstedt. Men det skal understreges, at hvis der er behov for at være til stede – så er vi det.  

Øget behov for hjemmearbejdspladser hos jer
Har I brug for hjælp til klargøring af flere hjemmearbejdspladser, er vi klar til at hjælpe jer – både hvad angår sikring af de rette kapaciteter på systemer for eksterne opkoblinger (VPN, Remote Desktop, Citrix osv.) samt supplering af udstyr til brug for medarbejderne.

Hardware
Vi forventer, der vil opstå efterspørgsler på hardware, som vores leverandører har svært ved at imødekomme. Vi arbejder dog uanset på at sikre, at de behov I har tilgodeses bedst muligt.

Vores medarbejdere varetager deres normale arbejdsopgaver, men arbejder hjemmefra. De kan træffes på samme vis, som I er vant til. Har I spørgsmål, skal I endelige sige til.

Vi er her, hvis I har brug for os.

Med venlig hilsen
Mentor IT 

Søren Frandsen
Michael Meister 

 

12. marts 2020