Nyheder på mail
Sotea kunde?

Har I styr på sikkerheden? Risikoen for angreb er stor

Den nuværende situation i Europa har medført en kraftig stigning i hackerangreb. Få overblik over, hvordan I nemt kan højne jeres sikkerhedsniveau omgående.

De første danske virksomheder er allerede blevet ramt af cyberangreb, som konsekvens af situationen i Europa. For at minimere risikoen for, at jeres virksomhed bliver den næste, anbefaler vi, at I stiller skarpt på jeres bruger- og IT-sikkerhed. 

Phishing

Phishing er en af de største trusler i øjeblikket. Vi har lavet en håndbog herom, som I med fordel kan dele i jeres organisation, så jeres medarbejdere er bedst muligt klædt på. 

Hent håndbog om phishing

I øjeblikket er det særligt henvendelser via mail, Teams og Facebook, man skal være opmærksom på. Er afsenders e-mail legitim? Bliver du spurgt om personinformation? Er beskeden for god til at være sand?
 
Obs. I kan kontinuerligt træne jeres medarbejdere i phishing og IT-sikkerhed ved hjælp af MIT Awareness-træning.

Læs mere om MIT Awareness-træning

 

MFA

MFA er en af de letteste, men stærkeste sikkerhedsfunktioner, I kan aktivere i Microsoft 365. MFA står for Multi Factor Authentication, også kendt som to-faktor godkendelse. Herved begrænser I risikoen for, at udefrakommende kan misbruge brugeroplysninger og opnå adgang til jeres systemer.
 
Skriv direkte til support@mentor-it.dk, hvis du gerne vil have aktiveret MFA. Såfremt din licens inkluderer MFA, er det kun opsætningen, du faktureres for.

 

Backup

Har I styr på jeres backup? Tager I backup af Microsoft 365? Hvornår har I sidst testet jeres backup? Og hvor ligger jeres backup?

Hvis I inficeres, er jeres backup højest sandsynligt jeres primære redning. Sørg derfor for, at I ingen hængepartier har I forhold til jeres backup. Det er for eksempel vigtigt at have forskellige typer af backup og huske strategisk placering af ens backup. Har du spørgsmål til backup er du velkommen til at skrive til salg@mentor-it.dk

Læs mere om backup af M365

 

PC-sikkerhed

Det er vigtigt, I har styr på, hvilke enheder I har tilknyttet jeres systemer og hvordan disse er sikret. Er de for eksempel opdateret, så der ikke kører software, der er forældet og fyldt med sårbarheder? Er der antivirus på? Osv.

Læs mere om PC-sikkerhed

 

Logning 

Efter de cyberangreb vi oplevede i 2021, er der ikke mange, der ikke har logning – og med grund. Logning sikrer, at I kan skabe jer overblik over, hvorledes og om jeres systemer er inficeret. Et vigtigt redskab også i forhold til cyberforsikringer.
 
Vil du gerne vide mere om logning – eller er du i tvivl, om I har det – så skriv til os på salg@mentor-it.dk.

 

Firewalls

Jeres firewall eller firewalls har stor betydning for jeres sikkerhed. Det er derfor vigtigt, at de er vedligeholdte og opdaterede. Layer7 inspektion er en klar anbefaling. Vil du gerne videre mere herom, kan du skrive til salg@mentor-it.dk.