Søren fortæller om
DNA'et hos Mentor-it

Se video om DNA

Tryg og effektiv onboarding til ny IT-platform

Når en virksomhed skifter til en anden IT-platform, kaldes processen for onboarding. Denne proces fik turbo på, da ledelsen i Trithorn Bulk A/S købte selskabet af den tidligere ejer, og på blot en måned skulle have sin egen IT-platform.

Ved årsskiftet købte Trithorn Bulk den tidligere ejer ud, og skulle på rekordtid etablere sig på en ny. Gennem årene var IT og data smeltet sammen for Trithorn Bulk og den tidligere ejer. Der skulle derfor bygges en helt ny platform, hvor systemer kunne etableres – og data kunne migreres over.

Selvom dialogen allerede var i gang med en leverandør, fik en reference Trithorn Bulk til også at overveje Mentor IT – og de blev hurtigt overbevist om, at Mentor IT var det helt rigtige match:

- Vi var faktisk allerede langt med en anden leverandør, men så fik jeg en reference til Mentor IT med besked om, at de er rigtig dygtige – og dem skulle jeg tage fat i, fortæller Michael H. Jørgensen, Head of Finance i Trithorn Bulk, som har ansvaret for samarbejdet med Mentor IT.

Efter et møde med Sales Director Morten Jensen fra Mentor IT, var der ingen tvivl:

- Vi fik en rigtig god præsentation af Morten (Jensen, red.). Han var forståelig og gav et godt overblik. Samtidig var han også forstående over for vores situation med meget korte deadlines. Han virkede troværdig og forstod tydeligt vores behov både nu og langsigtet.

I valget af IT-samarbejdspartner handler det for Michael H. Jørgensen dog ikke kun om forståelse. Der er også en række tekniske krav, som Mentor IT opfylder:

- Vi har relativt høje krav til eksempelvis specifikationer på servere. Og ikke mindst til support 24/7 for vores globale kontorer. Vi skal kunne ringe med det samme – og supporten skal kunne være på både dansk og engelsk.

Fra aftalen mellem Trithorn Bulk og Mentor IT blev indgået, gik der kun 34 dage, før en ny IT-platform var klar med systemer, applikationer og data. Derudover blev alle medarbejdere i Danmark og globalt migreret til Office 365 og introduceret for den nye IT-infrastruktur:

- Der blev flyttet over 2 millioner filer, +300 gb data og +500,000 transaktioner i regnskabssystemet, hvor vi samtidig opgraderede fra en gammel Microsoft Dynamics NAV 2013-version til Microsoft Dynamics Business Central browserbaseret 2020-version, præciserer Michael H. Jørgensen.



Bekymringer blev mødt med tryghed

I fasen med onboarding melder der sig ofte mange bekymringer i virksomhederne. Intet må blive glemt og alt skal helst køre på skinner. Her var Trithorn Bulk ingen undtagelse. De almindelige bekymringer om mistede data eller nedetid undervejs blev endda suppleret af nye udfordringer, da onboardingen foregik i en tid, hvor man ikke kunne mødes fysisk:

- Hele corona-situationen bekymrede os selvfølgelig, fordi vi ikke kunne mødes. Det går altid lettere med implementering og træning, hvis man står ved siden af hinanden. Det kræver også svar på henvendelser hurtigt for at skabe tryghed, forklarer Michael H. Jørgensen og fortsætter:

- Det blev løst med masser af møder. Mentor IT er rigtig gode til at skabe et trygt miljø. De prioriterer rigtigt og er på hele tiden, når vi har brug for det. Det er både blevet til sene aftener og tidlige morgener.

En af de større udfordringer i forbindelse med onboardingen af Trithorn Bulk var også at sikre en stabil drift med blandt andet 5.000 indkommende e-mails i løbet af en arbejdsdag – samtidig med test, backup og flytning til den nye platform.

Det lykkedes naturligvis. Afslutningen på Trithorn Bulks onboarding høster også ros hos Michael H. Jørgensen, der tidligere har erfaring fra IT-branchen og dermed kender til mange potentielle udfordringer:

- Vi fik en god overlevering. Det kan være svært at gå fra implementering og ’hyper care’ til almindelig support uden, at noget falder ned mellem to stole. Her oplevede vi igen et rigtig fint flow, hvor vi blev selvkørende samtidig med at enkelte emner blev holdt åbne og gjort færdige, fortæller han og understreger, at den gode oplevelse med Mentor IT er fortsat efter onboardingen.
 

En klar anbefaling af Mentor IT

Der er ingen tvivl om, at Michael H. Jørgensen fra Trithorn Bulk kommer til at nævne Mentor IT for andre virksomheder. For Trithorn Bulk startede det med en reference og den oplevelse, vil han gerne give videre:

- Jeg vil helt sikkert anbefale Mentor IT til andre. De er meget professionelle, løsningsorienterede og fleksible. Morten (Jensen, red.) og Michael (de Medici, red.), som vi havde mest med at gøre, er rigtig gode, uddyber Michael H. Jørgensen.

Fakta

Trithorn Bulk A/S er en global shippingvirksomhed med hovedsæde i Danmark og kontorer i Grækenland, Schweitz, Norge, Chile og USA. Med en kompleks IT-infrastruktur og høje krav til servere og support fandt de deres IT-match hos Mentor IT.

Acceptér cookies fra dette website

Dette website benytter cookies til besøgsstatistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies, ved at gå ind i de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies