Hastigheden betyder alt

LM Huse gik fra en lokal installation til en fuld hosted IT-løsning hos Mentor IT. Det eliminerede de udfordringer, de havde, og gav dem en effektiv 200/200 Mbit MIT MPLS forbindelse.

Med daglig håndtering af store billed- og arbejdsfiler var det vigtigt for LM Huse, at deres IT-løsning var gearet til hverdagens udfordringer. De havde overvejet en hosted IT-løsning, men det var først, da en server brød ned, mens den daværende IT-ansvarlig var på ferie, at beslutningen blev truffet og fordelene blev tydelige.

Ønsket om at placere al IT uden for huset holdte dog kun kort, da den daværende netværksforbindelse viste sig at spænde ben for udvalgte programafviklinger. LM Huse havde derfor i en periode en lokal NaaS server stående, indtil de fik MIT MPLS.

- Det gjorde hele forskellen for os, at få MIT MPLS. Primært på grund af hastigheden, men hastigheden betyder også alt. Vores autosave kan nu køre ubesværet, uden en lokal NaaS server tilknyttet, og når jeg bladrer rundt i mine mapper, så venter jeg ikke længere på, at tingene bliver vist. Det er der bare. Lige som hvis jeg havde serveren til at stå lige ved siden af mig, fortæller Robert Frikke Jensen, der er arkitekt og IT-ansvarlig hos LM Huse.

Sikkerheden i at kunne stole på sin IT

Men ikke kun hastigheden spiller en rolle. Også sikkerheden er vigtig – både når det kommer til ro i maven og udefrakommende trusler.

- Det betyder alt, at problemerne bliver løst hurtigt. Hvis der er et netværksnedbrud, er problemet løst inden for en til to timer. For os der sidder her i huset, er det essentielt, da IT er alt for os. Vi har tidligere prøvet at være nede halvanden dag, og vi kan ikke gøre noget, hvis det ikke virker. Alt går i stå, og vi er låst, siger Robert Frikke Jensen og understreger, at der ikke skal ret mange nedbrud til, før udgiften til MIT MPLS ikke længere er mærkbar.

- Hvis vi skulle blive ramt af indbrud eller brand, så er vores filer heller ikke længere her i huset – alt ligger hos Mentor IT, hvor sikkerheden er i top. Kommer der nye regler for opbevaring af data, som det for eksempel er tilfældet med den nye persondataforordning, så skal vi heller ikke bekymre os om det. Det har Mentor IT styr på, siger Robert Frikke Jensen.


Den gode IT-oplevelse er, at der kun er gode oplevelser

Spørger man den IT-ansvarlige, hvad der definerer den gode IT-oplevelse for dem, er svaret, at en problemfri hverdag i sig selv, er en god IT-oplevelse.

- Vi har møde her i huset hver 14. dag, og der spørger jeg altid, om folk oplever problemer med deres computere eller internet, og der er aldrig noget. Det gør mit arbejde lettere, fortæller Robert Frikke Jensen og henviser til, at deres supportaftale også har taget mange opgaver fra hans bord – både fordi, at behovet for support ikke er det samme længere, men også fordi brugerne bare selv ringer til Mentor IT, hvis de har noget.

 

Acceptér cookies fra dette website

Dette website benytter cookies til besøgsstatistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies, ved at gå ind i de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies