Er der problemer, ringer vi bare!

For virksomheden Frederiksen Scientific A/S sørger en it-chef-aftale hos Mentor IT for at skabe tryghed og mindre bøvl i hverdagen.

 

 

Er der problemer, ringer vi bare til Mentor IT, og så tager de sig af det. Det er nemt og rart, at vi aldrig skal vente på at få hjælp. 
Susanne Sørensen, Business Controller og Økonomichef hos Frederiksen Scientific
 

It-chef-aftale der skaber tryghed

Én gang om ugen starter it-konsulent Philip Jessen fra Mentor IT sin bil for at køre til virksomheden Frederiksen Scientific i Ølgod. Her er han it-chef en halv dag, hvor han går rundt og hjælper medarbejderne med de it-problemer, de slås med. 
Driller en printer, fikser Philip den. Skal der skiftes en computer, klarer han det, og er der problemer med netværket, løser han også den sag.
For medarbejderne skaber it-chef-aftalen tryghed og lettelse, fordi de ikke skal bøvle med it problemer i deres hverdag, siger Susanne Sørensen, der er business controller og økonomichef hos Frederiksen Scientific.
”Vores medarbejdere er ansat til noget andet end at arbejde med it. Det ville tage meget tid fra andre opgaver, hvis de it-stærke skulle løbe rundt og hjælpe de it-svage medarbejdere. Med Philip som fast it-mand i huset behøver vi ikke bøvle med it, og vi behøver heller ikke forklare det hele fra Adam og Eva hver gang, fordi han efterhånden kender os og virksomheden så godt. ”
Opstår der akutte problemer de dage, hvor Philip ikke er på besøg i huset, er det ikke noget problem at få hjælp alligevel.
”Er der problemer, ringer vi bare til Mentor IT, og så tager de sig af det. Det er nemt og rart, at vi aldrig skal vente på at få hjælp. ”
 

Den bedste løsning både teknisk og omkostningsmæssigt

Tidligere havde Frederiksen Scientific sit eget server-rum, men for nogle år siden valgte virksomheden at gå over til en hosted løsning. Det betyder, at den ikke længere har noget isenkram stående selv ud over pc'er, skærme, tastaturer og printere. Alle data befinder sig i datacentret hos Mentor IT.
”Fordelen er, at Mentor IT har en stor it platform med en masse servere stående. Er der et komponent der går i stykker, er der en anden der tager over. På den måde oplever vi sjældent nedbrud.”
Frederiksen Scientific er så tilfredse med samarbejdet med Mentor IT, at Susanne Sørensen flere gange har måttet afvise andre it-firmaer, der har budt sig til med tilbud.
”De mente, de kunne gøre det billigere, men når vi kom ned i detaljerne, var det ikke tilfældet,” siger Susanne Sørensen, der heller ikke kunne drømme om at skifte it-chefen ud med at selv at ansætte en person med it-snilde.
”Det ville slet ikke kunne svare sig udgiftsmæssigt for os, og vi vil heller ikke kunne udfylde hans tid. Derfor er løsningen med Mentor IT absolut den bedste for os. ”


Faktaboks:
Frederiksen Scientific A/S
Branche: Produktion og salgsvirksomhed
Antal medarbejdere: 50-90 ansatte
Løsning hos Mentor IT: Hosting, It-chef-aftale og fri it support
 

Acceptér cookies fra dette website

Dette website benytter cookies til besøgsstatistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies, ved at gå ind i de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies