Vi har en frihed, vi ikke havde før

Bizbrains er specialister i integration mellem ERP, CRM, WMS og andre branchesystemer, og deres mest kritiske produktionssystem er placeret hos Mentor IT i deres vCloud-miljø. 


Med et servicevindue på kun to timer i måneden er der store krav til oppetid og stabilitet. Bizbrains havde brug for en løsning, hvor de selv kunne administrere deres ting og bygge nye servere - også om natten - uden at være afhængige af andre.

I forlængelse af deres eksisterende aftale med Mentor IT fik de derfor adgang til eget vCloud-miljø i Mentor ITs datacenter.

- Vi var glade for at bruge Mentor IT og ville nødig til at skifte, så da det viste sig, at Mentor IT kunne honorere vores ønske, var vi meget tilfredse. Priserne var meget ens leverandørerne imellem, men hastigheden på Mentor ITs servere var sammen med supporten med til at afgøre, at det var Mentor IT, vi valgte, siger Karsten Markmann, der er IT-chef hos Bizbrains.  

Friheden i at være uafhængig

Bizbrains havde været vant til at være meget afhængig af deres IT-leverandør, og det var derfor en stor frihed for dem, da de selv kunne begynde at udføre servicetjek og etablering af nye servere.

- Vi har en frihed, vi ikke havde før. Vi kan nu meget nemt oprette nye maskiner og selv administrere netværk, hvilket er et kæmpe plus i forhold til før, udtaler Karsten Markmann. 

Nyt hardware hver 18. måned

Mentor IT investerer i nyt hardware til deres datacentre hver 18. måned, udover de løbende investeringer der finder sted, og dette var et selling point for Bizbrains. 

- Det betyder, at jeg har vished om, at ”hjertet” kan blive ved med at følge med. Her ved jeg, at selvom jeg putter mere på serverne, så betyder det ikke, at mit miljø bare står og dør. Den performance jeg har nu, er ikke ringere om fem år, tværtimod, siger Karsten Markmann. 


Kompetente mennesker, klar til at hjælpe
Bizbrains har forskellige produktionssystemer, men har valgt at få et af de mest kritiske placeret i Mentor ITs vCloud-miljø, blandt andet på grund af den support de kan få.

- Vi er rigtig glade for supporten hos Mentor IT - der sidder nogle meget kompetente mennesker, som altid er klar til at hjælpe, siger Karsten Markmann og afslutter:

Vi er ovenud tilfredse med Mentor IT. Der er god service; oplever vi noget, bliver der taget hånd om det. De er gode til at vende tilbage og komme med konstruktiv support. Det er ikke bare en sludder for en sladder. Det er supergodt, og så er det stabilt, meget stabilt. Vi oplever kun meget god performance.

Læs mere om Bizbrains lige her.

Acceptér cookies fra dette website

Dette website benytter cookies til besøgsstatistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies, ved at gå ind i de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies