Søren fortæller om
DNA'et hos Mentor-it

Se video om DNA

Mød Arctic Group, der har kurs mod nord

Arctic Group, der er totalleverandør til Grønland, Færøerne og Island, er vant til ekstraordinære og barske omgivelser, men når det kommer til deres IT, skal det være som med meget andet; noget man ikke tænker på. 
 


Væk fra den ordinære hverdag, langt oppe mod nord, sikrer Arctic Group, at alt fra fødevarer, kontorartikler, møbler, værktøj og øvrige forbrugsvarer når frem til dem, der har brug for det. Det har de gjort siden 1978.

Troværdighed er vigtigt, det er nærmest en præmis. Man møder hinanden i øjenhøjde og en aftale er en aftale. Det gælder hele vejen rundt og med god grund.

- Hvis der kun går to skibe om året til en fjern, fjern egn i Grønland, er det vigtigt, at vores kunder kan være sikre på, de får de varer, de bestiller. Det samme gælder for vores IT-infrastruktur. Vi skal kunne stole på vores IT-leverandør, have et ligeværdigt samarbejde og få den stabilitet og høje ydeevne, som er vigtig for os, siger Martin Hansen, Teamleder og ansvarlig for projektstyring og IT ved Arctic Group.

Det skal bare fungere

IT skal ikke være noget, man tænker på. Det skal bare fungere og gerne så godt, at man ikke bliver irriteret over det i hverdagen, hvis du spørger Martin.

Som for mange andre, er det for Arctic Group essentielt, at kunne interagere med leverandører og kunder og her er de afhængig af en IT-infrastruktur, som fungerer.

- I forbindelse med vores skifte til Mentor IT, talte jeg efterfølgende med vores direktør, som sagde: "Der er ikke mange i forretningen, der har opdaget, at vi har skiftet hostingpartner eller ville vide det, hvis vi spurgte dem og det er jo meget godt." Det kan jeg kun give ham ret i, fortæller Martin.

Det kan koges ned til professionalisme og ansvar

- Som kunde er det fantastisk at opleve, at der bliver taget hånd om en. Mentor IT er gået professionelt til opgaven og det sætter vi stor pris på. Vi får en service, hvor vi kan mærke, at der er tænkt over tingene og de forholder sig til vores problemstillinger. Vi er dermed ikke bare en brik i et stort spil og det betyder rigtig meget, siger Martin, der har sat stor pris på den pragmatiske tilgang, der har været til opgaverne.

Arctic Group har været på rejse i forhold til deres IT, der er blevet ryddet op og konsolideret og rejsen er ikke slut endnu. Den fortsætter. 

Fakta

Arctic Group har eksisteret siden 1978 og har kontor i Aalborg, Nuuk, Grønland og Tórshavn, Færøerne. De er specialiseret samhandelspartner af et bredt varekatalog, som bl.a. omfatter forbrugs-, kolonial- og dagligvarer til offentlige og private virksomheder i Nordatlanten.

Acceptér cookies fra dette website

Dette website benytter cookies til besøgsstatistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies, ved at gå ind i de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies