Nyheder på mail
Sotea kunde?

Supportkonsulent til Silkeborg

Trænger du til at prøve din faglighed af i nye omgivelser, og trives du rigtig godt med at dykke ned i dine kunders IT-problemstillinger og sikre, at de får den optimale løsning? Og samtidig have en hverdag fyldt med sparring fra dine gode kolleger og en nærværende og erfaren leder?

Så hører vi gerne fra dig, uanset om du er i starten af karrieren eller har solid erfaring enten fra en Service Desk eller en Customer Care-funktion. Vi kan nemlig garantere, at du bliver udfordret på den gode måde.

Det er de færreste virksomheder, der kan tilbyde så forskellige kunder, som vi kan, og mulighed for at få fingrene ned i så mange teknologier og forskellige problemstillinger,” siger Support Specialist Sabrina Husted.

 

Vi lever af stærke relationer og kompetente medarbejdere – og så er vi Danmarks dygtigste til det vi laver

Mentor-it leverer IT-outsourcing, infrastruktur og support, altid med afsæt i den gode IT-oplevelse. Ofte er det i praksis os, der reelt udgør kundernes IT-afdeling - og netop derfor er de tætte kunderelationer og den gode support så vigtig.

Kunderne forventer af os, at vi har de nyeste certificeringer og følger med teknikkens strømninger. Så det gør vi selvfølgelig. Mest af alt fordi vi er så passionerede omkring IT, at vi ikke kan lade være.

Mentor IT beskæftiger ca. 135 medarbejdere fordelt på fem lokationer i Danmark – Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Aarhus og Skovlunde – og har eksisteret siden 1999.

 

Vi udvikler dig - uanset dit nuværende niveau

Vi supporterer alt fra innovative first-movers til mere konservative virksomheder, der ønsker at fortsætte, som de altid har gjort. Det betyder også, at ingen teknologi er for ny eller for gammel for os.

Kommer du ind som grøn profil, vil du efter dit første år hos os være helt overrasket over, hvor meget du har lært. Og med de mange teknologier du kommer til at møde, finder du med stor sandsynlighed også en, du brænder for og ønsker at dygtiggøre dig inden for. Som mere garvet IT-konsulent har du hele tiden mulighed for at gå i nye retninger og dygtiggøre dig.

 

Vi værner om fællesskabet – og anser fleksibilitet som en naturlighed

Vi sætter stor pris på hinanden på kontoret og nyder faktisk at møde ind (de fleste dage) og dyrke fællesskabet. Ligegyldigt hvor meget Slack-kanalerne gløder, tager vi os altid tid til at være der for hinanden, og samler op både dagligt og på møder” forsætter Support Consultant Chris Hansen.

 

Du er kundens IT-specialist

Du ejer opgaven overfor kunden – uanset om det tager 2 min. eller 4 timer. Dit team er tilknyttet bestemte kunder, og selvom de fleste opgaver løses fra kontoret, kræver nogle få opgaver, at du tager ud til kunden.

Dine opgaver varierer i kompleksitet og længde. Det vigtige i jobbet er, at du:

  • motiveres af at levere den optimale løsning til kunden – og kan gøre det med et smil i stemmen
  • tager ansvar for dine opgaver/kunder
  • er god til at dele viden internt i teamet
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk, bevare overblikket og med den bedste løsning for øje

 

IT-håndværker med sans for at skabe den gode kunderelation og -oplevelse

Ligesom os er du stolt af at være IT-nørd – for du ved, at det er din entusiasme, der gør dig god til dit fag. Og så er din evne til at forstå kundens situation og skabe tillid gennem ligeværdig kommunikation lige så veludbygget som din tekniske kunnen.

Du behøver langtfra at kunne tikke alle punkterne af på vores tekniske ønskeliste. For vi har lige så meget brug for Cloud/MS-365-specialisten, som vi har for dig, der har greb om flere forskellige værktøjer og kan hjælpe kunderne med at gøre det komplekse simpelt.

Vi forestiller os, at du har:

  • En generalistuddannelse indenfor IT-infrastruktur som fx IT-supporter eller Datatekniker – men det vigtigste er dine tekniske evner
  • Kendskab til at navigere i Windows Server, herunder performance fejlsøgning på f.eks. RDS-miljøer
  • Kendskab til Microsoft, Office365 og Microsoft Intune
  • Kendskab til netværk
  • (Måske) kendskab til Citrix

 

Klar til at udvikle dig i et nyt miljø?

Så send os dit CV med en kort motivation i toppen, eller et link til din LinkedIn-profil.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte COO Thomas Frederiksen på mobil 70 209 924 eller tf@sotea.dk eller Talent Acquisition Manager Mette Bay Andersen på 20 479 050 eller meban@itm8.com. #LI-meban #LI-Hybrid

Vi indhenter straffeattest på alle vores medarbejdere forud ansættelse.

Vi ser oprigtigt frem til at høre fra dig!

Lokation: Silkeborg

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Søg stillingen