Søren fortæller om
DNA'et hos Mentor-it

Se video om DNA

Konsulentchef søges

Mentor IT søger en Konsulentchef med ansvar på tværs af lokationer.

Er du en god leder med forretningsforståelse og allround IT-indsigt, så er det måske dig, vi mangler til vores Consulting & Project Team!

 

Du bliver daglig leder for ti dygtige IT-konsulenter, som tilbringer det meste af deres tid ved kunderne, hvor de har fokus på at håndtere, implementere og gennemføre større eller mindre projekter. Kunderne er små og mellemstore virksomheder, som har betroet Mentor IT deres IT-drift.


Dine opgaver bliver først og fremmest at sørge for, at konsulenterne har gode rammer og den rette støtte til at betjene kunderne effektivt og trygt, og at de samtidigt trives og udvikler sig. Dernæst vil du have til opgave at undersøge udviklingsmuligheder for konsulentforretningen i dialog med kunder og dine konsulenter.
 

Din opgave bliver at:
 

  • fordele de opgaver, som kræver konsulent involvering og ved større opgaver at beslutte bemanding og opgavefordeling
     
  • sikre god onboarding af nye kunder, så transformationen til Mentor IT bliver en ubetinget positiv oplevelse
     
  • deltage i kundemøder sammen med salgsteamet i forbindelse med større opgaver
     
  • lave budget til den enkelte konsulent ud fra arbejdsområder med øje for eventuel ”intern tid” eller tid til uddannelse
     
  • tage ansvar for at forretningsudviklingen bliver til konkrete ydelser, som dine konsulenter kan levere med den kvalitet som kendetegner Mentor IT
     
  • sikre at konsulenterne udvikler sig og trives


Du vil referere til Mentor ITs administrerende direktør og indgå i ledergruppen, hvor du forventes at bidrage og støtte op om Mentor ITs ambitiøse vækstplaner og aftalte initiativer. Herunder medvirke til at sikre, at aftalt information når ud i alle kroge af virksomheden.


Kandidaten

Du er først og fremmest en god leder og har flere års ledelseserfaring af teknisk personale, gerne på flere lokationer. Du kan komme fra en tilsvarende rolle som konsulentchef, fra en stilling som IT-chef eller en anden lederstilling i krydsfeltet mellem IT og forretning.

Det er vigtigt, at du interesserer dig for og kan begå dig i forskellige brancher og evner at sætte dig ind i kundernes forretning, så du kan medvirke til at sikre at Mentor IT altid kan det, som kunderne efterspørger.

Du har en solid allround IT-indsigt, ikke som hands-on tekniker, mere på de overordnede linjer inden for cloud, servere, IT-infrastruktur, sikkerhed, netværk mv. Det er vigtigt, at du er en god og proaktiv kommunikator såvel internt som eksternt – skriftligt og mundtligt.

Endelig er du ambitiøs på Mentor IT’s vegne samtidig med, at du er imødekommende i samarbejdet med kunder og kollegaer og god til at skabe og vedligeholde gensidigt værdiskabende relationer.



Arbejdssted

Dit arbejdssted er på virksomhedens lokation i Kolding, alternativt i Aarhus, men du forventes at være ”synlig” på Mentor IT’s lokationer i henholdsvis Esbjerg, København, Kolding og Aarhus.
 

Tiltrædelse

Snarest – men vi afventer gerne den rette kandidat.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du tilbydes en fuldtidsstilling med lukrative personalegoder samt en lønpakke med pension, der er svarende kravene til stillingen. Desuden får du firmabil, PC, bredbånd og mobiltelefon stillet til rådighed samt en sundhedsforsikring.

Interesseret? Mentor IT samarbejder med Expuri ved denne ansættelse. Ønsker du mere information om stillingen kan du ringe til Partner Klavs Jarl Jørgensen på 30249575 og søge stillingen fra Expuri’s hjemmeside via dette link.

Mentor IT leverer IT-Outsourcing, infrastruktur og cloudbaserede løsninger, altid med afsæt i den gode IT-oplevelse. Vores ambition er at være markedets foretrukne IT-leverandør til mindre- og mellemstore virksomheder med afsæt i positive og langsigtede relationer. Mentor IT beskæftiger 50 medarbejdere fordelt på fire lokationer i Esbjerg, Kolding, Århus og København og har eksisteret siden 1999.

Acceptér cookies fra dette website

Dette website benytter cookies til besøgsstatistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies, ved at gå ind i de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies