« Tilbage til oversigt af artikler

4 advent: Mød vores Systemkonsulent Kasper

Med dette års adventskalender stiller Mentor IT skarpt på fire personligheder - fire forskellige værktøjskasser, som vi har fornøjelsen af i vores Dreamteam. I denne artikel kan du møde Kasper, vores Sysstemkonsulent.

Lågen i denne advent gemmer på Kasper Hansen. Hans hverdag, hans værdier og hans råd - mød ham lige her.

Navn: Kasper Hansen   
Funktion: Systemkonsulent     
Speciale: Automation, udvikling, sikkerhed og datacentre

”Folk forventer, at IT bare er noget, der kommer ud af stikkontakten”​

Kasper er en del af det team, som hos Mentor IT sørger for, at alt det bagvedliggende - vores datacentre og den teknologi, vi benytter - er fuldstændig up to date. Og gerne lidt mere end det.

Vi har spurgt ham, hvad det helt præcis er, han laver, og hvordan det skaber værdi for vores kunder. Find svarende nedenfor og kom tættere på den teknologi, der får din IT til at spille.

Hvad er din rolle?
- Min primære funktion er at automatisere vores datacentre og den teknologi, vi benytter, så vi kan udvikle os i en retning, hvor vores ydelser bliver endnu bedre og mere værdiskabende for vores kunder.  

Hvorfor er denne udvikling vigtig? 
- Mentor IT er ligesom vores kunder en virksomhed i udvikling, og det betyder, at antallet af opgaver kun er voksende. Ved at automatisere flere af vores processer kan vores konsulenter i højere grad beskæftige sig med andre mere værdiskabende opgaver, og vi kan samtidigt sikre, at alle procedurer bliver gjort ens, hvilket gør det nemmere for både kunder og konsulenter. 

Hvad betyder automatisering for brugeroplevelsen?
- Det bliver lettere for os at supportere vores kunder, fordi vores procedurer vil være mere strømlinet - på trods af de forskelle, der er på kunderne. For vores kunder betyder det rent praktisk, at de forhåbentlig vil kunne mærke, at vi har endnu mere tid til at levere en oplevelse ud over det forventede. 
 

Udfordringer lige nu?
- Sikkerhed. I mange år er IT-sikkerhed ikke blevet prioriteret særlig højt, og det gør, at mange virksomheder i dag er ekstra sårbare over for digitale såvel som fysiske trusler. 

Hvorfor har der været denne tendens?
- IT er gået fra at være meget dyrt til at være lidt mere en ”selvfølge”, hvor omkostningerne ikke behøver at være så høje, som de var en gang. Folk forventer derfor lidt, at IT bare er noget, der kommer ud af stikkontakten, ligesom strøm. Derfor er der også mange, der har haft svært ved at se, hvorfor de skulle betale ”meget” for det. Og det har blandet andet bidraget til, at et punkt som sikkerhed ikke er blevet prioriteret særlig højt. 


3 gode råd fra Kasper 

  1. Lad være med at bruge de samme passwords. En god måde at lave et stærkt password er at kæde ting sammen, der er en del af din hverdag. Kører du igennem to andre byer på vej på arbejde, så brug de tre første bogstaver i hvert bynavn kombineret med for eksempel motorvejen, du kom dertil med. Det kunne for eksempel være Kolding, Vejle og E45, der bliver til KolVej45afsted. Når det så skal skiftes, kan du vende den om. Hjem45VejKol. Hvis man bygger sit password på denne måde i stedet for at bruge sit cpr-nummer, sin datters fødselsdag osv., så er sådan en kode meget sværre at hacke, fordi det ikke er navne på ting, men blot tilfældige bogstaver i en rækkefølge, man kan huske.
     
  2. Lad vær med at samle noget op på vejen og stikke det ind i din computer. Hvis en hacker gerne vil ind i et firma, er det nemt at smide en masse USB-penne ude foran indgangen og så håbe, at der er en, der er dum nok til at sætte den i sin computer. Det ville være en af de bedste måder at komme ind i firmaet på…
     
  3. Interesser dig for din back up. Også selvom IT ikke interesserer dig, så spørg indtil din backup ved din IT-leverandør. Ens backup er ens vigtigste defence mod al ”cryptoware” og mistet data, så du altid kan komme hurtigt i gang igen. Med en god backup-aftale kan du måske komme et par timer eller en dag tilbage i tiden, og dit tab er derfor meget begrænset, hvis skaden skulle ske. 


Hvad skaber værdi for dig?

- De kollegaer jeg har, at jeg synes mit arbejde er sjovt, og at jeg kan se, at det jeg laver skaber værdi for vores kunder. Ganske enkelt. 

 

- Rigtig glædelig jul - 

 

Acceptér cookies fra dette website

Dette website benytter cookies til besøgsstatistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies, ved at gå ind i de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies