« Tilbage til oversigt af artikler

2 Advent: Mød vores Netværksspecialist Jonas

Med dette års adventskalender stiller Mentor IT skarpt på fire personligheder - fire forskellige værktøjskasser, som vi har fornøjelsen af i vores Dreamteam. I denne artikel kan du møde Jonas, vores netværksspecialist.

Lågen i denne advent gemmer på Jonas Ø. Pedersen. Hans hverdag, hans værdier og hans råd - mød ham lige her.

Navn: Jonas Østergaard Pedersen 
Funktion: Netværksspecialist 
Speciale: Netværk, migrering, support, sikkerhed og datacentre 

”Tit og ofte har man forsikret firmabilen,
men glemmer sin IT”​

Jonas er Mentor ITs netværksspecialist. Han er en del af det team, der har ansvaret for driften af vores datacentre, og så er det ham, der står for implementering og håndtering af netværksløsninger generelt.

For Jonas er det vigtigt at skabe værdi for andre igennem egne kompetencer. Han er hjælpsom, og deler gerne ud af sin viden, så den kommer flest muligt til gavn.

Han ved, at selvom netværk er hans speciale, så er det ikke nok, bare at fokusere på egne opgaver, når han er ude ved kunderne. Som han selv siger: ”Man er nødt til at have fokus på hele oplevelsen”.

Hvorfor er hele oplevelsen vigtig?
- Jeg går meget op i, når jeg møder kunderne, at det er på deres niveau og i forhold til den situation, de er i. Det er vigtigt, at de føler, vi er på samme side og at det er dem, jeg er der for at hjælpe. Det duer ikke, hvis de sidder med følelsen af, at jeg bare er en eller anden fremmed, der skal lave noget, fordi nogen har bedt mig om det. Jeg er der for at hjælpe og skabe mindst mulig forstyrrelse, så de hurtigt kan komme videre igen. Og det skal de kunne mærke. Har de et problem, som ikke vedrører netværk, forsøger jeg at hjælpe alligevel eller får en af mine kollegaer til at gøre det. 

Tendenser lige nu?​
- Folk er blevet mere opmærksomme på at investere i IT-sikkerhed, og det gør det nemmere for os at tale sikkerhed med kunderne, end det for eksempel var for et år siden. Det er dog stadig et område, der bør prioriteres højere rundt om i virksomhederne. Tit og ofte har man forsikret firmabilen, men glemmer sin IT. Selvom konsekvenser her kan være meget større. Så en gang i mellem - set ud fra vores synspunkt - kan man godt føle, at folk prioriterer forkert. Det kan være svært, at få folk overbevist om, at det er sådan det er, for det er jo aldrig sket for dem. Men det er bare et spørgsmål om tid…

Kigger vi på vores datacentre, ser vi lige nu, at meget bliver software-defined. Altså bygget ind i softwaren. I stedet for at have hardware-kasser stående, har vi i stedet avancerede systemer, som varetager virturaliseret roller. Så fra at have et rackskab fyldt med routere for eksempel, så er det virturaliseret til at ligge i nogle virtuelle maskiner, der er i et af vores datacentre.

Det betyder, at vi er meget mere fleksible. Vi kan reagere og løse opgaverne hurtigere og skal ikke vente på en eller anden kasse, der skal komme fra en leverandør - vi kan bare spinne en ny op i et af vores datacentre.  

Kan alle det?
- Markedet udvikler sig den vej, men Mentor IT er klart førende på markedet. Kun det bedste er godt nok til vores kunder. 

3 gode råd fra Jonas

  1. Brug dine øjne, ører og fornuft, når du bevæger sig rundt foran din computer. Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det typisk for godt til at være sandt.
     
  2. Vælg altid en leverandør, der er godkendt af brancheforeningen. Det kan have stor betydning for både sikkerhed og oppetid, at din leverandør er certificeret til at levere IT.
     
  3. Rent netværksteknisk skal du investere i sikkerhed. Det, der mange gange er tilbage ude hos kunden, når vi laver vores løsninger, er netværket. Men installationen og løsningen er ikke bedre end det svageste led, så hvis man har en gammel netværksinstallation, noget gammelt trådløst netværk, nogle gamle switche, noget kabling der er lavet dårligt eller lignende, så er løsningen ikke bedre end det svageste punkt. Og det er på trods af, at man har en god løsning i vores datacentre. 


Hvad skaber værdi for dig?
- Når dagen er slut, og jeg kører hjem i min bil, filosoferer jeg ofte over dagen, der gik. Her er det fedt, at sidde med følelsen af, at der har været nogen, der har kunne bruge min hjælp - at jeg har gjort en forskel for nogle mennesker i deres dagligdag. Og at jeg ligesom har snust til en eller anden form for teknik, der har gjort mig klogere.

Hvad gør du for at skabe gode IT-oplevelser?
- Hos Mentor IT forsøger vi at komme hele vejen rundt og bekymre os om andet end blot egne installationer. Vi koordinerer gerne med tredjepartsleverandører, så kunden kun har én leverandør, de skal kommunikere med. Og det er min opfattelse, at det ofte resultere i en god oplevelse hos kunden. De skal gøre det, de er gode til, så tager vi os af deres IT.

 

- Rigtig glædelig jul - 

 

Acceptér cookies fra dette website

Dette website benytter cookies til besøgsstatistik og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies, ved at gå ind i de avancerede indstillinger i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies